Til forsiden
Bookmark and Share

Uddannelses udbytte

Her er udtalelser fra nogen af de CD-Coaches der har gennemført CD-Coach Uddannelsen:

Christina Grundahl:
Jeg har med Core Dynamics Teknikkerne fået et supplement til min værktøjskasse, som jeg har manglet. Mange andre værktøjer tager afsæt i det kognitive, men med CD coaching tages fat i det følelsesmæssige ubehag, som i nogen tilfælde kan overskygge alt andet. Jeg oplever, at det er meget individuelt, hvad der er behov for, men ofte er en kombination med CDC meget virksom. Samtidig har jeg været heldig at tage CDC-uddannelsen med en række dygtige coaches, som har gjort at træningssessioner mv. har været meget givende – også på det personlige plan.

Marianne Christensen:
Core Dynamics Coaching er et effektivt redskab til at opløse angst og andre former for fastgroede mønstre. Resultatet er større personlig frihed og mere livsglæde. Selve uddannelsen bidrager til personlig vækst, mental udrensning og selvindsigt. Ved selv at arbejde med teknikkerne undervejs har jeg fået ryddet op i nogle dårlige vaner og i det hele taget fået bedre kontakt med min inderste kerne.

Pernille Ptak Sørensen:
På det personlige plan har uddannelsen til CD-Coach betydet rigtig meget for mig. Trods 30 års løbende selvudvikling hos psykologer og psykoterapeuter, med og uden kropsligt fokus, var der meget at tage fat på. Og forbløffende hurtigt er jeg kommet af med forbløffende meget. Undervejs spirede følelsen af og lysten til at bruge dette på et professionelt plan også; det var oprindelig ikke med dét primære sigte, at jeg tog uddannelsen. Jeg kunne bare mærke, at det her var noget unikt - og det jeg manglede for at leve fuldt ud :-)

Tilmeld nyhedsbrev
Email:
Dansk   
Copyright Coach2Manage